Disse sider er Ole Justesens egen historie om Skeet i Danmark. Ole laver selv de små historier og sender dem til mig, som jeg så kan lægge ind på skeet.dk. Jeg er Ole meget taknemmelig og håber at vores fælles arbejde vil glæde alle jer Skeet interesserede der kikker med på siderne. Klik på overskrifterne for at bladre mellem siderne. |
DM i Trap og Skeet 1970 |
DM i trap og skeet var spændende for undertegnede. Det var mit første DM, og et halvt år før var jeg blevet ansat på Høyers Krudtværk i Frederiksværk som sælger. Til statistisk interesserede var der dengang kun 2 olympiske trapbaner (15 maskiner) i Danmark: i Randers og i København. Det var ligeved at lykkes for mig, men Poul Steffensen, dengang træskofabrikant, vandt på hans fremragende første dags resultat. Idag har PV - som han daglig kaldes – Danmarks eneste lerduefabrik som mig bekendt forsyner hovedparten af Danmarks baner. Carl Juul Johansen overrækker medaljer i sit hverv som formand for Dansk Flugtskydnings Forbund, kort tid efter solgte han familiens Svendborg Tekstilfabrik og begyndte at interessere sig mere for the Big Five i Afrika. |