2008 OL Beijing

 

Golding langt fra finalen

Den danske skeetskytte Anders Golding skuffede på ny under andendagen ved OL. Golding sluttede langt fra finalen på en samlet 25.-plads.

Anders Golding havde håbet på at skyde sig til en finaleplads ved OL i Beijing. Men sådan gik det langt fra, da den 24-årige skeetskytte lørdag afsluttede konkurrencen med blot at ramme 21 ud af 25 lerduer i femte og sidste runde. Det rakte til en samlet 25.-plads for nordjyden.

Danskeren var i aktion to gange i løbet af lørdagen. I den første serie ramte Golding plet 23 gange, men samlet set var han aldrig i nærheden af at skyde sig i finalen. I alt ramte danskeren 112 ud af 125 lerduer, og dermed var han seks pletskud fra at skyde sig i finalen.

Amerikanske Vincent Hancock er før finale-afgørelsen senere lørdag den, der er tættest på at sikre sig guldet. Med 121 ramte lerduer satte han olympisk rekord.

Kilde TV2  DK

 

 

Anders Golding - skeetskydning

01. jun. 2008 15.19 Skydning
Anders Golding .

Skeetskytten Anders Golding blev udtaget i starten af året, efter han selv skød OL-nationspladsen hjem til Danmark ved EM i juli sidste år i Spanien. Her blev han nummer otte.

Han ligger i top 20 på ISSFs verdensrangliste.

Den 24-årige skeetskytte, der repræsenterer Jetsmarks Sogns Jagtforening, imponerede ved VM 2007 i september på Cypern, hvor han lå på førstepladsen, lige indtil der manglede syv duer.

Golding fik efterfølgende en 10. plads efter 122 træffere ud af 125 mulige.

Allerede som junior formåede han ved to junior-EM'er at opnå en sølvmedalje, som den første danske junior nogensinde. Ved DM i 2007 blev det til en fjerdeplads.

OL i Beijing bliver hans første OL-deltagelse.